dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

FTF: Team skal sikre hurtigere ledig-indsats

Folk uden arbejde skal hjælpes meget hurtigere, end de bliver i dag. FTF opfordrer til nytænkning af beskæftigelsessystemet
22. APR 2013 14.47

Hovedorganisationen FTF har længe peget på behovet for en ny kurs i beskæftigelsespolitikken. Ikke mindst efter dagpengeperioden er blevet skåret ned til to år.

Formand Bente Sorgenfrey peger på, at jobcentrene med de nuværende regler kan vente ni måneder med at gøre noget for ledige over 29 år.
- Det bliver vi nødt til at ændre på. FTF mener, at ledige bør have ret til en personlig plan for både job og uddannelse. Det skal ske så hurtigt som muligt og rettes mod job, lyder opfordringen fra Bente Sorgenfrey i FTF's nyhedsbrev.

- I dag bliver de fleste midler brugt på aktivering uden et reelt jobperspektiv. I stedet skal vi sætte de ledige i centrum og give dem rettigheder til at kvalificere sig til job, fortsætter FTF's formand.

Hun peger på, at a-kasserne også har noget at bidrage med. Derfor vil det være oplagt at finde ud af, hvordan a-kasser og jobcentre kan arbejde endnu tættere sammen.

FTF foreslår, at der dannes team på tværs af kommuner. De skal kontakte virksomheder for at få endnu bedre føling med, hvilke medarbejdere der er brug for.

lcl

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ftf-team-skal-sikre-hurtigere-ledig-indsats

GDPR