HOVEDSTADEN: Situationen på Akutmodtagelsen i Hillerød er nu så alvorlig, at Dansk Sygeplejeråd (DSR) dagligt får opkald fra medlemmer, der er bange for at miste deres autorisation, hvis en patient klager over utilstrækkelig pleje og behandling. Sygeplejerskerne har aldrig været ude i så ekstrem en situation før, siger den lokale næstformand, Vibeke Schaltz, der opfordrer regionen til i en periode at lade andre hospitaler aflaste, skriver Frederiksborg Amts Avis.
DSR har bedt direktionen om en faglig drøftelse af forholdene på Akutmodtagelsen, hvor der den sidste måned har været 30-40 pct. flere patienter end forventet.
Hospitalsdirektør Suzanne Aaholm anerkender, at belastningen lige nu er meget stor, at epidemier og fusionen i Nordsjælland har lagt et meget stort pres på akutmodtagelsen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.