HØRSHOLM: En dengang 39-årig dagplejer fra Hørsholm Kommune blev fyret i 2010, selvom hun havde plejeorlov til at passe sin handicappede søn. Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, afgjorde Østre Landsret i dag.
12 måneders løn, lidt over 300.000 kr., kommer det til at koste Hørsholm Kommune, at den udvalgte netop dagplejeren på orlov, da der skulle spares og nedlægges en dagplejestilling. Kommunens begrundelse var, at det ville være pædagogisk uforsvarligt at flytte børn fra en anden dagplejer til hende, når hun vendte tilbage fra sin orlov, men det var i strid med loven, afgjorde landsretten i dag. Hun blev på grund af orloven med sin handicappede søn stillet dårligere end sine kolleger, og det takseres som indirekte forskelsbehandling.
FOA førte sagen først i Ligebehandlingsnævnet, siden i byretten i 2013 og altså nu i landsretten.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.