dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Fyret lærer får erstatning for aldersdiskrimination

Odense Kommune skal betale 130.000 kr. plus renter for ulovlig forskelsbehandling
4. APR 2017 15.35

ODENSE: Odense Kommune skal betale 130.000 kr. i erstatning for aldersdiskrimination, fordi kommunen for nogle år afskedigede en ældre lærer i en sparerunde. Det har Østre Landsret afgjort i en sag om ulovlig forskelsbehandling på grund af alder.

Det var Korup Skole i Odense Kommune som i en sparerunde i 2012 indstillede fem af de 52 overenskomstansatte lærere til afskedigelse. Seks af de 52 lærere var over 50 år, og af dem blev fire indstillet til afskedigelse, og det kalder landsretten en 'signifikant overvægt'.

Dermed har kommunen bevisbyrden for, at afskedigelserne ikke var udtryk for diskrimination af ældre, og i forhold til den ene af to lærere, som Ligebehandlingsnævnet har ført sag for, er det ikke lykkedes. Landsretten fastslår, at kommunen ikke har dokumenteret en konkret sammenlignende vurdering af lærernes kvalifikationer, og det indgår også i dommen, at børne- og ungerådmand Stina Willumsen (SF) til medier havde sagt at 'Vi skal have mulighed for at skille os af med lærere, hvis der er brug for nye kompetencer. Og så skal vi have de nye lærere ind på arbejdsmarkedet'.

Den afskedigede lærer fik umiddelbart efter sparerunden job et andet sted, men den ulovlige forskelsbehandling udløser alligevel en erstatning på 130.000 kr. plus renter. Oveni skal kommunen også betale sagsomkostninger på 68.000 kr.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/fyret-laerer-far-erstatning-for-aldersdiskrimination

GDPR