dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Gladsaxebudget styrker den sociale indsats

BUDGET 2013 Vækst, klima og en styrket social indsats i Værebro og Høje Gladsaxe er hovedtemaer i forlig mellem S, SF og R
24. SEP 2012 8.47

GLADSAXE: 15 af byrådets 25 medlemmer står hermed bag aftalen. Det er et budget i balance, og som holder skatten i ro, lyder det fra kommunen.

Godt 18 mio. kr. til at styrke den sociale indsats i Høje Gladsaxe og Værebro i kommende tre år kan fx bruges til mentorer til unge, som er i risiko for at komme ud i kriminalitet, en skaterbane, en streetbasketbane, fritidsjob til unge og udvidelse af SSP-ordningen for unge over 18 år. Derudover får Værebro forbedrede fritids- og ungdomsklubtilbud.

Der skal udarbejdes en Energiplan, som fokuserer på energibesparelse, fjernvarme, solenergi og jordvarme. Konkret skal der opsættes solceller på Skovbrynet Skoles boldhal. Samtidig skal det samlede potentiale for solceller undersøges, herunder om det er muligt at opstille solcelleanlæg på større arealer i kommunen.

Derudover er der afsat to millioner til realisering af CO2/Agenda 21-planen og en halv million kr. årligt til en indsats for at få borgere og virksomheder til at handle mere miljø- og energirigtigt. Blandt andre tiltag kan nævnes, at forligspartierne ønsker at styrke cykelparkeringsmulighederne ved busstoppesteder og indkøbe flere elcykler til udlån blandt borgerne, som så kan afprøve, om elcyklen er et fornuftigt alternativ til bilen.

Arbejdet med at etablere en letbane og udvikle bolig- og erhvervsområderne langs Ring 3 er allerede i gang. Derudover etableres der nu en pulje: 'Gladsaxe i Vækst' på 20 mio. kr. til fx bedre trafikafvikling, udvikling af stationsnære områder, træplantning og udvikling af Rådhusparken.

ka

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/gladsaxebudget-styrker-den-sociale-indsats

GDPR