dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Gode plejefamilie-forløb skal fremhæves

Socialministeren vil have plejefamilieområdet gennemgået - med Ankestyrelses-undersøgelse, dialogmøder og børne-panel

Socialminister Manu Sareen (R) vil nu se på plejefamilieområdet for at sikre de bedst mulige vilkår for børn i plejefamilier. Gennemgangen skal afdække og fremhæve de gode eksempler til gavn for børnene.

Formålet med gennemgangen af plejefamilieområdet er at få et større indblik i de udfordringer, der findes på området og identificere behov for eventuelle lovændringer eller øvrige politiske initiativer. Arbejdet skal medvirke til at nå det sociale 2020-mål om færre sammenbrud i anbringelserne.

- Når vi som samfund går ind og tager ansvaret for, at børn og unge får en tryg opvækst, så skal vi også være sikre på, at det er det helt rigtige sted, de er anbragt. Plejefamilier har noget særligt at byde på - men vi skal have set på, hvad der kan gøres bedre ikke mindst for at sikre kontinuitet i anbringelserne, siger Sareen.

Undersøgelsen skal se nærmere på, hvad der skal til for at give gode anbringelser i plejefamilier. Herunder:

• Hvordan findes den rigtige plejefamilie til det enkelte barn?
• Hvordan bliver plejefamilien bedst klædt på til opgaven?
• Hvordan kan vi understøtte et godt samarbejde mellem kommunen og plejefamilien?
• Hvordan kan vi mindske sammenbrud i anbringelserne?

Gennemgangen af plejefamilieområdet indebærer blandt andet, at Ankestyrelsen er i færd med at undersøge samarbejdet mellem plejefamilier og kommunerne, og at ministeriet afholder dialogmøder med fagfolk og eksperter på området. Socialministeren skal desuden mødes med Børnerådets ekspertpanel, der består af en række anbragte børn og unge, for at høre deres syn på at vokse op i en plejefamilie.

Over halvdelen af de børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet, bliver anbragt i plejefamilier.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/gode-plejefamilie-forloeb-skal-fremhaeves

GDPR