dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Grænseoverskridende jobformidling giver arbejde

Tre nordjyske kommuner vil forsøge sig med jobformidling over grænsen til Norge. I Sønderjylland er erfaringen, at det virker
31. AUG 2012 14.24

AABENRAA: Jobcentret i Aabenraa har i to år systematisk informeret alle nyledige om mulighederne for at søge job syd for grænsen. Og en afgrænset indsats i foråret gav 52 konkrete job i Tyskland, fortæller kommunen.

- Vi har i mange år arbejdet med grænsependling her i Aabenraa, så vores arbejdskraftopland er stort, fordi vores arbejdsmarked går hen over grænsen. Vi er naturligvis også meget interesseret i at vende strømmen og rette op på balancen ved at sende folk syd for grænsen, da der er væsentlig færre der arbejder i Tyskland og bor i Aabenraa Kommune, pointerer formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Jan Toft Jensen (S).

For at få det til at ske, og naturligvis for at få flere i arbejde, har Jobcenter Aabenraa de seneste år systematisk informeret alle nyledige om mulighederne for at finde job syd for grænsen. Men jobcentret sætter også ind med særlige tiltag. Et eksempel er en kampagne, der blev gennemført her i foråret, hvor en af jobcentrets konsulenter rejste rundt i Aabenraas nabokommuner syd for grænsen. Jobcenter Aabenraa gennemførte kampagnen i samarbejde med jobcentrene i Tønder og Haderslev. Denne afgrænsede indsats, der alene var rettet mod det danske mindretals institutioner og enkelte private virksomheder, gav 52 konkrete job herunder 29 lærestillinger.

En vigtig pointe i forhold til grænseoverskridende jobsøgning er, at en ledig, der er på vej ud af dagpengeperioden, kan optjene ny dagpengeret ved at tage et job i Tyskland.

bi

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/graenseoverskridende-jobformidling-giver-arbejde

GDPR