dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Guldborgsund hyrede psykologfirma igen trods fejlfyldt arbejde

KORT NYT
13. APR 2022 9.10

GULDBORGSUND: I 2021 hyrede Guldborgsund Kommune psykologfirmaet Toftemosegaard til at lave forældrekompetenceundersøgelser, selvom kommunen i 2020 fandt ud at, at firmaet havde leveret svært mangelfuldt arbejde udført af en uuddannet psykolog forbindelse med en anden forældrekompetenceundersøgelse. Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af en aktindsigt i kommunens fakturaer.

I undersøgelsen fra tidligere betød det faktum, at psykologen var uuddannet, at den senere blev erklæret ugyldig, da arbejdet ifølge loven skal udføres af en autoriseret psykolog. Ankestyrelsen hjemviste tvangsbortadoptionen, der derfor blev forsinket med 11 måneder med potentielle konsekvenser for barnets videre trivsel.

Alligevel er samme firma i 2021 blevet betalt 135.000 kr. af Guldborgsund Kommune for arbejde på forældrekompetenceundersøgelser. - Når der er indstillet til bortadoption, så er det vigtigt, at det bliver gennemført hurtigst muligt. Det er grænseoverskridende på alle punkter for forældrene, så jeg er helt med på, at vi ikke må lave fodfejl, siger formanden for kommunens børn- og ungevalg Martin Pedersen (S) til avisen og beklager sagen.

pl

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/guldborgsund-hyrede-psykologfirma-igen-trods-fejlfyldt-arbejde

GDPR