dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Haderslev flytter børn fra PCB-ramt skole

Der måles stadigt stigende mængder PCB i skolebygningerne, og derfor flyttes hele skolen

HADERSLEV: Stigende værdier af miljøgiften PCB betyder, at kommunen har besluttet, at børn og personale på Skolen ved Stadion genhuses i andre bygninger, oplyser kommunen.

Haderslev Kommune har, som del af en landsdækkende indsats, gennemgået de kommunale bygninger og det viste sig i den forbindelse at skolen havde for høje værdier af miljøgiften PCB, der er brugt i byggeriet i Danmark fra 1950´erne og frem til 1977. Den sidder i fx fuger og sammenføjninger.

Der har siden været gjort flere forsøg på at reducere niveauerne af PCB, men de seneste målinger viser, at disse foranstaltninger ikke har løst problemerne. Værdierne har gradvist udviklet sig til det værre, og Udvalget for Børn og familier har derfor nu besluttet, at der med kort varsel vil ske en omplacering til andre bygninger.

For høj risiko
-Som målingerne har udviklet sig, mener jeg ikke, at vi kan acceptere at udsætter børn og personale for en risiko. Vi har derfor meget hurtigt fundet politisk opbakning og penge til omplacering, og dette er i dag også blevet bekræftet af en beslutning i udvalget, siger formanden for Udvalget for Børn og familier, Bent Iversen (SF).

Beslutningen betyder, at Skolen ved Stadion forlader de berørte pavillonner. Elever og personale genhuses i de PCB-frie bygninger på Louisevej og i den tidligere Marstrup Skole. For at til strækkelig mange elever kan rummes på Marstrup skole skal både den gamle skolebygning, SFO bygning samt den tilstødende villa benyttes.

bi

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/haderslev-flytter-boern-fra-pcb-ramt-skole

GDPR