
HELSINGØR: Lovgivningen for, hvad kommuner kan tillade sig i forhold til privatlivets fred, skal kigges efter i sømmene. Sådan lyder det fra social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S), der tirsdag holdt møde med borgmesteren i Helsingør, Johannes Hecht-Nielsen (V). Her drøftede de to forløbet i sagen om en fireårig dreng, der blev fundet i en garage i Helsingør, hvor han er blevet holdt skjult af sine forældre, der i forvejen har fået fjernet flere børn.
- Jeg mener faktisk, at når man står og skal afveje, hvad der vejer tungest - boligens ukrænkelighed, forældrenes retssikkerhed eller hensynet til barnet - så skal man altid vægte barnet, sagde Karen Hækkerup efter mødet til Politiken.
Ministeren vil nu se lovgivningen igennem for, om der er steder, hvor det skal være lettere for kommunen at handle i denne type sager. Allerede to år tidligere i 2010 fik kommunen et anonymt tip om, at drengens forældre måske holdt ham skjult. Kommunen valgte ikke at reagere og har tidligere forklaret, at det skete efter rådgivning hos Ankestyrelsen, hvor det blev konkluderet, at en indgriben hos parret ville krænke privatlivets fred.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.