dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Held med at skaffe fleksjob i Hillerød

De ledige bliver undervist 10 timer om ugen, og så giver samarbejdet med anden aktør god støtte i at afklare kompetencerne hos den enkelte
22. NOV 2012 13.29

HILLERØD: På trods af et arbejdsmarked, hvor det er rigtig svært at finde fleksjob, har der været en afgang af 100 ledige fleksjobbere i Hillerød på 10 måneder. Af dem er 60 kommet i fleksjob, har 23 fået tilkendt førtidspension og resten er enten flyttet, gået på efterløn eller andet.

I Jobcentret har man en forklaring på de fine tal:
- Vi gør en stor indsats på det her område. For eksempel skal alle ledige fleksjobbere møde til undervisning 10 timer om ugen. Vi holder ikke bare de lovpligtige tre-måneders samtaler, men gør en aktiv indsats, hvor vi har en tæt kontakt med de ledige fra starten. Vi samarbejder med to firmaer, Team Aktiv og Integro, som vi har fået etableret et godt forhold til, og de er gode til at se muligheder og kompetencer hos de ledige, siger chef for Jobcentret, Stine Hollensted.

Tæt samarbejde med 'anden aktør' og den ledige selv er i det hele taget nogle af nøgleordene, når der skal findes de rigtige fleksjob.

- Der kan være en række forskellige grunde til, at man skal have et fleksjob. Og selvom man ikke kan arbejde 37 timer hver uge, kan man sagtens være en god og meget værdifuld medarbejder. Vi har fået flere i fleksjob i år, hvor arbejdsgiverne siger, at de er nogle af deres allerbedste medarbejdere, fordi det er lykkedes at finde det helt rigtige match mellem arbejdsgiver og tager, siger Stine Hollensted.

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/held-med-at-skaffe-fleksjob-i-hilleroed

GDPR