HERNING: Flere års budgetoverskridelser på handicap og psykiatri-området i Herning Kommune betyder, at området skal finde godt 15 mio. kr. På handicapområdet skal der spares 10 mio. kr., og det betyder, at der skal tænkes nyt. Gennem de seneste år er der fortsat kommet flere borgere til, men budgettet har ikke ændret sig meget siden 2007, skriver TV 2 MidtVest. I et åbent brev til politikerne i Herning kommune udtrykker de ansattes faglige organisationer deres om den konstante nytænkning.
- Problemet med omstruktureringer er, at det tit er svaret på budgetproblemer. Så skal kommunen finde en måde at omstrukturere på for at kunne finde pengene. Det er ikke længe siden, at der var omstruktureringer i Herning Kommune, og medarbejderne når dårligt nok at vænne sig til noget nyt, før der igen sker ændringer. Det går i sidste ende ud over kerneopgaverne, man har og skal yde i dagligdagen, siger kredsformand Peter Sandkvist fra Socialpædagogernes Landsforbund i Midt- og Vestjylland.
I kommunens socialudvalg er formand Anne Marie Søe (V) dog helt tryg ved situationen og udtrykker stor tiltro til, at opgaven kan løses.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.