dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Hillerød Kommune fyrer plejefirma

Human Care kaster håndklædet i ringen på grund af mangel på uddannede sosu-hjælpere
20. APR 2015 6.16

HILLERØD: Hillerød Kommune har opsagt kontrakten med Human Care, et af de to private plejefirmaer, der udover kommunen selv leverer hjemmepleje i kommunen, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Firmaet har selv meddelt, at det ikke kunne leve op til kontrakten, oplyser kommunen. Ifølge Human Care har det været svært at rekruttere nok faglærte for at leve op til kravet om minimum 90 pct. uddannede social- og sundhedshjælpere.

- Human Care har forsøgt sig med gentagne opslag og stor ledelsesmæssig fokus. På trods af alle anstrengelserne har Human Care måttet erkende, at det ikke er lykkedes at sikre et stabilt og faglært personale i Hillerød, siger konsulent i Human Care, Shahid Latif.

Det undrer afdelingsformand i FOA Nordsjælland, Lene Lindberg:

- Det er rigtig ærgerligt, at de ikke har kontaktet os, vi plejer at være behjælpelige. Det undrer mig, at det skulle være så svært at få faglært personale. Så burde alle de andre firmaer have lige så store problemer, siger hun.

Kontrakten blev opsagt 1. april. Opsigelsesperioden er tre måneder.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/hilleroed-kommune-fyrer-plejefirma

GDPR