dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Hjemløse får et fast team af hjælpere

Herning har skaffet 45 hjemløse egen bolig og gør nu projektet for hjemløse permanent
24. JUN 2013 6.33

HERNING: Kommunens Hjemløse-team bliver nu en fast del af tilbuddet til udsatte borgere, oplyser kommunen.

- Det er vigtigt, at vi tager hånd om vores udsatte borgere, og derfor er det meget positivt, at hjemløse-teamet også fremadrettet kan hjælpe de hjemløse med at komme i egen bolig og støtte dem i deres daglige gøremål, så de kan få et mere værdigt liv, siger formanden for social- og sundhedsudvalget Anne Marie Søe Nørgaard (V).

Ifølge lederen af Hjemløse team er det kombinationen af en hurtig permanent boligløsning, social støtte, samarbejde samt den rette behandlingsmæssige indsats, som har givet resultat:

- Siden projektets start er 45 hjemløse kommet i egen bolig. Ligeledes er antallet af borgere i alkoholbehandling og psykiatrisk behandling steget markant. Samtidig har mange fået hjælp til at få styr på deres medicinaftaler og økonomi. Sidst men ikke mindst er flere kommet i aktivering, og 80 pct. har fået udarbejdet en handleplan, fortæller projektleder Tina Ladefoged Hansen.

bi

I 2010 fik Herning Kommune 4,7 mio. kr. til bostøtteprojektet 'Hjemløse team' fra Indenrigs- og Socialministeriet. Projektet er en del af regeringens hjemløsestrategi, hvor formålet er at nedbringe antallet af hjemløse. Ved en landsdækkende optælling i februar 2009 havde Herning Kommune 149 hjemløse.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/hjemloese-faar-et-fast-team-af-hjaelpere

GDPR