dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Jesper Stormly, Polfoto.

Hjemmepleje skal indberette misrøgtede dyr

Pilotprojekt: I Aarhus og Vejen bliver det plejepersonalets opgave at indberette dyr, som ikke trives
19. DEC 2016 6.16

AARHUS / VEJEN: Fra næste år skal hjemmehjælperen ikke kun drage omsorg for de ældre, men også for de ældres dyr. I hvert fald hvis man er ansat i Vejen eller Aarhus Kommune, som har sagt ja til at deltage i et toårigt pilotprojekt, hvor plejepersonalet får til opgave at holde øje med, om husdyrene trives.

Men hos fagforbundet FOA mener Social- og Sundhedssektorens formand, Karen Stæhr, at det er en arbejdsopgave, som ikke tilhører social- og sundhedsassistenter:

- Det er simpelthen ikke deres ansvar at være dyreværnspoliti. De er jo ikke visiteret til andet end personlig pleje, omsorg og praktisk hjælp til den ældre. De er ikke visiteret til at holde øje med hunden og katten, og derfor skal det ikke være en opgave og et ansvar, man pålægger dem, siger Karen Stæhr.

Ifølge hende bør man hellere diskutere, hvilke andre myndigheder, som skal håndtere de misrøgtede dyr, i stedet for at pålægge medarbejdere, der i forvejen er presset på opgaver og tid, endnu flere opgaver.

Som smadret vindue
Men i Dansk Folkeparti mener dyrevelfærdsordfører Karina Due, at de ansatte hurtigt får en fornemmelse af hjemmets forhold:

- Det er jo ikke noget, de behøver at bruge en masse tid på. Det er en ganske almindelig observation, lige så vel som hvis vinduet havde været smadret, siger hun og forklarer, at hun ofte har fået henvendelser fra plejepersonale, som er frustreret over, at de ser nogle ting, men ikke kan hjælpe.

Ifølge DF-ordføreren er der ingen tvivl om, at forsøgsordningen er ment som en hjælp og ikke en ordning, hvor kommunens folk uddeler bøder:

- Det er et spørgsmål om at sætte ind tidligt med hjælp til de mennesker, som ikke magter opgaven selv, siger Karina Due.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/hjemmepleje-skal-indberette-misrogtede-dyr

GDPR