En sag om aldersdiskrimination af to medarbejdere i 50'erne, som i 2011 blev fyret af Moderniseringsstyrelsen, må helt til Højesteret for at finde en afgørelse. I første omgang blev Moderniseringsstyrelsen i 2012 underkendt af en anden offentlig myndighed. Ligebehandlingsnævnet, der kaldte fyringerne ulovlige med den begrundelse, at de var sket på grund af medarbejdernes alder. Desuden blev Moderniseringsstyrelsen pålagt at betale en erstatning på næsten 700.000 kr.
Men Moderniseringsstyrelsen afviste, og sagen endte derfor i Landsretten. Her faldt afgørelsen i sidste måned, og udfaldet blev det modsatte: der var ikke tale om uberettigede fyringer. Nu har Ligebehandlingsnævnet så besluttet, at sagen skal for Højesteret, skriver Politiken.
Det springende punkt er, hvad der skal til for at påvise, at det netop var medarbejdernes alder, der førte til de blev afskediget. I Landsretten henviste Ligebehandlingsnævnet blandt andet til statistikker over alderen på afskedigede, men tabte alligevel. Hvis Højesteret ikke godtager dette grundlag bliver det 'nærmest umuligt at vinde denne type sager', erkender Ligebehandlingsnævnet.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.