Højtuddannede leukæmipatienter klarer sig bedst i behandlingsforløb

Bedre kemoterapi og flere stamcelletransplantationer med stamceller fra en fremmed donor. Det er nogle af årsagerne til, at flere patienter i dag har udsigt til at overleve akut leukæmi end for blot 15 år siden. 

Men nu viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital, og som er støttet af Kræftens Bekæmpelse, at det først og fremmest gælder højtuddannede patienter. Blandt andet får højtuddannede patienter dobbelt så ofte en stamcelletransplantation som patienter med lavere uddannelsesniveau. Det er altså ikke kun patienternes sygdom, men også deres uddannelsesniveau, som har betydning for deres behandling og resultatet af den.

- Vi må desværre konstatere, at det overordnet kun er patienter med høj uddannelse, der har haft gavn af de seneste års fremskridt inden for behandlingen af akut leukæmi. Vi ved ikke, hvorfor det er sådan, så det vil vi gerne undersøge nærmere, siger læge Ph.d. Lene Sofie Granfeldt Østgaard, der arbejder på Aarhus Universitetshospital og er førsteforfatter på undersøgelsen.

Intensiv kemoterapi
Knap 3.000 patienter med akut leukæmi har deltaget i undersøgelsen, og af dem har godt halvdelen modtaget intensiv kemoterapi som den første behandling mod deres sygdom. Intensiv kemoterapi består af 3-4 meget kraftige kemokure givet over i alt 3-5 måneder.

Undersøgelsen viser, at blandt de patienter, der får intensiv kemoterapi, og som er under 60 år, klarer de højtuddannede sig markant bedre. For dem er femårsoverlevelsen steget fra 39 pct. til 58 pct. i perioden 2000-2014. For patienter med kort og mellemlang uddannelse er femårsoverlevelsen uændret mellem 30 og 40 pct.

Efter behandling med intensiv kemoterapi kan nogle patienter erklæres sygdomsfri. Andre har så stor risiko for tilbagefald af kræft, at de kan have gavn af en stamcelletransplantation med stamceller fra en donor. Undersøgelsen viser, at transplantation gennemføres dobbelt så ofte for de højtuddannede som for patienter med mellemlang eller kort uddannelse, når man tager hensyn til alder og køn.

Det er en forskel, som er svær at forklare, siger Lene Sofie Granfeldt Østgaard.

- Vi ved ikke, om det er patienterne, der ikke ønsker stamcelletransplantation, eller om det er lægerne, der vurderer, at det ikke vil gavne dem. Vi kan bare se, at der er færre, der får en stamcelletransplantation blandt patienter med kort uddannelse, siger hun.

Tæt kontrol resten af livet
Lene Sofie Granfeldt Østgaard fremhæver, at stamcelletransplantation er en langvarig og hård behandling, som medfører tæt kontrol og behandling - i mange tilfælde resten af livet.

- Det kræver sygdomsindsigt og menneskelige ressourcer at tage forebyggende medicin med kraftige bivirkninger, samt at man kan reagere på signaler som høj feber og blødninger. Mange har symptomer og bivirkninger, og en del dør af komplikationer efter en stamcelletransplantation, så det her handler ikke om, at den nu skal være et tilbud til alle. Vi skal stadig finde de rigtige – dem, der kan tåle den og har gavn af den, men vi skal også blive bedre til at hjælpe patienterne, så det ikke skal handle om, at man skal være i stand til at tage en høj uddannelse for at få en stamcelletransplantation.

Aarhus Universitetshospital har udført stamcelletransplantationer siden 2009. Før det skulle alle patienter til Rigshospitalet i København. Dette har betydet, at behandlingen er blevet mere tilgængelig, og undersøgelsen viser også, at det ikke handler om, hvor patienterne bor. Patienternes indkomstniveau har heller ikke nogen betydning for overlevelsen.

Fakta:

Akut leukæmi (også kaldet akut blodkræft) opstår i knoglemarvens forstadier til blodets celler. Der findes to hovedtyper af akut leukæmi: akut myeloid leukæmi (AML) og akut lymfatisk leukæmi (ALL). Den nye undersøgelse handler om patienter med akut myeloid leukæmi, som opstår hos cirka 250 personer om året i Danmark.

Ved en allogen stamcelletransplantation modtager patienten bloddannende stamceller fra et andet menneske og hermed også et nyt immunforsvar, der kan bekæmpe leukæmien.

Kilde: cancer.dk

sl