dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Det er på denne adresse i Holbæk, politiet har forlænget samlingsforbuddet.
Michael A. Schmidt, Ritzau Scanpix

Holbæk ophæver visitationszone, men beholder samlingsforbud

Den eskalerende uro i Holbæk mellem Bandidos og en anden gruppering i byen får politiet til at forlænge samlingsforbuddet, mens visitationszonen er ophævet
23. NOV 2018 10.30

HOLBÆK: Visitationszonen ophæves, men samlingsforbuddet bliver. Det er lige nu status i Holbæk, hvor der siden 17. oktober har der været en visitationszone i midten af byen og boligområdet Agervang.

En uges tid senere blev den suppleret med et samlingsforbud for at løse den 'eskalerende situation', som byen var endt i med rockergruppen Bandidos og en anden gruppering i byen.

Samlingsforbuddet gælder på adressen Østerstræde 4, som er tilholdssted for medlemmerne af Bandidos, og samlingsforbuddet betyder, at personer med tilknytning til rockergruppen må se sig om efter andre steder at mødes.

Forbuddet kommer efter voldsomme hændelser med molotovcocktails og en håndgranat, og politiet vurderer altså fortsat, at der er 'en betydelig risiko for angreb på adressen'.

Vil lukke rockerborg
14. oktober meddelte kommunen, at den agtede at lukke tilholdsstedet på grund af 'en optrapning af de kriminelle aktiviteter i området'. 

- Alle skal kunne færdes trygt og sikkert. I hele kommunen og på alle tider af døgnet. Rockernes tilstedeværelse og de begivenheder, vi har været vidne til i den seneste tid, skaber utryghed i området. Det vil vi ikke acceptere, og derfor gør vi, alt hvad vi kan, for at sætte en stopper for det, lød det dengang fra borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S).

Rockerne flytter
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at de har været til stede på Østerstræde 4, mens beboerne havde fået tilladelse til at være på adressen for at pakke ned. Politiet følger 'situationen omkring fraflytningen nøje'. 

Visitationszonen udløb ved midnat, da politiet ikke fandt den nødvendig af forlænge, fordi der i den seneste tid ikke er fundet våben eller andre effekter i de foretagne visitationer. 

Samlingsforbuddet er i første omgang forlænget frem til 29. november kl. 17.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/holbaek-ophaever-visitationszone-men-beholder-samlingsforbud

GDPR