
HOLSTEBRO: Der skal mere fokus på de gode ting, som den unge med ADHD, problembarnet, eller forældre, der ikke kan tackle deres børn, gør i stedet for at fokusere på kritik og skældud. Det er blandt elementerne i de evidensbaserede programmer, Holstebro Kommune gennem flere år har brugt i det sociale forbyggelsesarbejde.
Et arbejde, den nytiltrådte social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF) netop har fremhævet i indsatsen overfor udsatte børn og deres forældre, og som hun opfordrer kommunerne til at kopiere.
Ifølge et særnumer af Social Fokus, der udgives af Socialstyrelsen, har Holstebro gang i seks evidensbaserede programmer, der alle bruges i forebyggelsen – fra sundhedspleje til det 23. år – samt i arbejdet med forældre.
PMTO - Parent Management Training, Oregon
DUÅ - De Utrolige År
ART - Aggession Replacement Training
PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil
MST - Multisystemisk Terapi
MTFC - Multidimensional Treatment Foster Care
Programmerne bygger på amerikansk forskning, metoderne er velbeskrevne, og programmerne har dokumenteret virkning for en klart afgrænset målgruppe.
Socialstyrelsen står for rådgivnng og støtte til kommunerne samt uddannelse og certificering af kommunale behandlere. Hvis kommunen beslutter sig for implementering, yder Socialstyrelsen støtte i form af leverandører af uddannelse og vejledning samt processtøtte.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.