HORSENS: Horsens Byskole er en af de mange skoler, som Ekstra Bladet i dag kan fortælle har store problemer med vold mod de ansatte. Faktisk er problemet så stort, at Arbejdstilsynet har givet skolen påbud om at få styr på volden. Således lyder det i en rapport fra Arbejdstilsynet.
’Der er eksempel på, at elever smadrer døre og vinduer, eller at ansatte bliver slået mange gange eller sparket og sparket ud efter af en elev i kravsituationer.’ Ansatte på skolen oplyser ifølge rapporten, at der alene i en periode på syv måneder har været mindst 15 episoder, hvor lærerne er blevet udsat for fysisk vold.
Rapporten nævner desuden, at virksomheden ikke foretager 'en systematisk registrering af alle hændelser med fysisk og psykisk vold, og det er derfor ikke muligt at foretage en systematisk analyse af hændelserne.' Skolen har fået en frist til 15. januar 2020 af Arbejdstilsynet til at efterkomme påbuddet.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.