MIDTJYLLAND: Der er massiv overbelægning på akutmodtagelsen på Regionshospitalet i Randers. Antallet af patienter på gangene tvinger personalet til at løbe stærkere, end remmer og tøj kan holde, og det har nu fået Arbejdstilsynet til at give hospitalet et såkaldt strakspåbud. Det skriver DR Østjylland.
Hospitalsdirektør Thomas Pazyj erkender problemet på akutafdelingen.
- Vi har fået 20 pct. flere akutpatienter ind og det udfordrer vores system voldsomt. Det har sine omkostninger at presse sine ansatte så meget, siger Thomas Pazyj, som indrømmer, at hospitalsledelsen har reageret for langsomt.
Arbejdstilsynet besøgte akutafdelingen i starten af marts, og det resulterede i et strakspåbud. Hospitalet har efterfølgende udvidet antallet af senge på medicinsk afdeling.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.