
KØBENHAVN / HOVEDSTADEN: 20 såkaldte læringstræf har bragt ansatte i Københavns Kommune, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital tættere på hinanden.
På tværs af kommune og region er man nemlig blevet opmærksom på, at kommunikation på tværs af sektorer foregår mellem generalister i kommunen og specialister på hospitalet. Det skaber nogle udfordringer, men de kan løses med bedre kommunikation og samarbejde, lyder det fra kommunen.
Det nye samarbejde har betydet færre ventedage på udskrivelse til midlertidige døgnrehabiliteringsophold med 50 pct., og på sigt vil det også give færre unødige genindlæggelser, lyder det fra projektet 'Sikker Sammenhæng', som er et samarbejde mellem Københavns Kommune, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Det grundlæggende mål med projektet var at skabe bedre overgange for borgere, som skulle enten fra hospitalet til hjemmet/plejehjemmet/rehabilitering – eller omvendt. Projektet løb fra 2016 til 2018, og det har vist, at det er muligt at styrke kommunikationen, hvis man arbejder målrettet. Projektet har ikke tilføjet nye arbejdsgange eller nye funktioner, men derimod styrket de eksisterende kommunikationsveje.
- Projektet har blandt andet betydet, at vi nu har en sikker arbejdsgang, så vi undgår tvivl om besøgstider, sene aflysninger eller at patienter udebliver fra besøg, og det skaber plads og tid til andre patienter. Vi har fået skærpet de rapporter, vi skriver når patienterne udskrives, så de giver et bedre overblik over patientens behov. Og ikke mindst har vi udviklet en fælles guide til at udfylde det fælles medicinkort, så modtagerne får de rette oplysninger, siger Kristian Antonsen, vicedirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
ka
For mere information om projektet og den fulde evaluering.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.