SYDDANMARK: Personale og patienter på Odense Universitets Hospital (OUH) skal føle sig sikre. Derfor øger hospitalet med øjeblikkelig virkning sikkerheden på skadestuen eller Fælles Akut Modtagelse, som afdelingen hedder i hospitalstermer. Det sker efter at 60-70 personer natten til tirsdag trængte ind på skadestuen for at finde en mand, der var blevet indlagt med skud- og snitsår efter optøjer i Vollsmose.
- Det var en helt usædvanlig situation, som vi heldigvis aldrig har været i nærheden af før. Men jeg har netop holdt møde med personalet på skadestuen, og det er mit indtryk, at de er ved godt mod. Samtidig vil jeg gerne rose vores medarbejdere, der håndterede den svære situation rigtig flot. Ingen patienter eller ansatte kom til skade, og alle har fået tilbud om hjælp, siger OUH-direktør Jens Peter Steensen ifølge flere medier.
Fremover vil sikkerhedsvagter være til stede på skadestuen, og derudover bliver adgangen til skadestuen sikret, så det bliver lettere at aflåse alle yderdøre. Samtidig samarbejder Odense Universitetshospital sammen med Fyns Politi om at gennemgå og justere de procedurer, som politi og hospitalspersonale skal følge, når der er uro omkring skadestuen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.