dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Hovedstaden bliver yngre, mens provinsen bliver ældre

Kun i de fire største byer er gennemsnitsalderen under 40 år
23. MAR 2015 6.20

Befolkningen i København er nu i snit mere end 16 år yngre end dem, der bor på Læsø - og mere end 10 år yngre end folk på Lolland, skriver Metroxpress.

Mens gennemsnitsalderen hos indbyggerne i Danmark vest for Valby Bakke år for år stiger til nu godt 41 år, bliver borgerne i København yngre - her er de i snit 35,9 år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Kun de fire største danske byer har i dag en befolkning under 40 år.

- Det er en global megatrend, at de unge og især de unge piger trækkes mod storbyerne. Det stiller selvfølgelig nogle krav til, hvilke tilbud byerne skal stille til rådighed, siger Peter Philip Stephensen, leder af Dream, der forsker i befolkningsudvikling.

Læsø: fem år ældre på ti år
Foryngelseskuren er tydelig på Frederiksberg, der er ved at smide sit hattedame-image. Her er befolkningen blevet næsten 1,5 år yngre på 10 år. Kommunen satser på ungdomsboliger og pasningsgaranti til børnefamilier.

- Vi er blevet en meget yngre kommune. Det kan give nogle kultursammenstød, når vi har technofestival i Frederiksberg Have, og ældre borgere klager, siger rådmand Jan E. Jørgensen (V).

På Læsø er de knap 2.000 indbyggere blevet i snit godt fem år ældre på 10 år og er nu 52,3 år. Læsø er den kommune, hvor den største del af skatten går til at passe ældre.

- Jeg ved ikke, hvordan jeg skal vende udviklingen og få flere unge til at blive og lokke flere hertil, siger borgmester Tobias Birch Johansen (V).

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/hovedstaden-bliver-yngre-mens-provinsen-bliver-aeldre

GDPR