dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Hovedstaden klar til pift i fløjten fra nytår

Medarbejdere i Region Hovedstaden får som de første regionalt ansatte i Danmark mulighed for anonymt at fortælle om kritisable forhold på arbejdspladsen

HOVEDSTADEN: Ansatte i Region Hovedstaden får i begyndelsen af næste år en såkaldt whistleblowerordning, hvor de kan indberette ulovligheder eller kritisable forhold på deres arbejdsplads. Ordningen, der er den første i en dansk region, skal ses som en ekstra sikkerhedsventil til det eksisterende system, og er inspireret af lignende tiltag i andre store danske organisationer og kommuner. Også leverandører af varer eller ydelser til Region Hovedstaden kan bruge whistleblowerordningen, oplyser regionen.

I dag kan medarbejderne vælge at indberette til f.eks. ledelsen, tillidsrepræsentanten eller via MED-systemet, hvor ledelses- og medarbejderrepræsentanter bl.a. taler om samarbejds- og arbejdsmiljøforhold. Men som det er i dag, kan de ansatte af forskellige årsager være tilbageholdende med at indberette om kritisable forhold på deres egen arbejdsplads.

Årsagerne kan bl.a. være bekymring for at blive afvist, usikkerhed om man bliver beskyttet, hvis man står frem med navn, frygt for at lederen reagerer negativt, eller for generelt at komme i miskredit på arbejdspladsen. Der kan også være tvivl hos medarbejderne om deres ret til at ytre sig om forhold på arbejdspladsen.

Et konkret tilbud

Regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) er derfor glad for, at ordningen træder i kraft, og ser det som et konkret tilbud til den medarbejder, som opdager noget forkert på arbejdspladsen.

- Her kan medarbejderne føle sig sikre på, at deres oplysninger bliver behandlet sagligt og fortroligt, og samtidigt kan det være en vej til at gribe ind i en sag, før den vokser og bliver kritisabel, siger hun.

Den nye whistleblowerordning er ikke designet til at omfatte f.eks. samarbejdsvanskeligheder, fravær eller overtrædelse af interne retningslinjer.
Indberetningerne foretages i et særligt it-system, hvor en uvildig ekstern jurist vurderer sagen og tager stilling til, om indberetningen falder ind under reglerne for ordningen. Medarbejderne bliver bl.a. gjort opmærksom på den nye whistleblowerordning via deres lønseddel.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/hovedstaden-klar-til-pift-i-floejten-fra-nytaar

GDPR