Hver anden grov underretning udløser ikke støtte

Nå kommunerne modtager en underretning, skal der iværksættes en undersøgelse, og vurderer man, at behovet er der, skal der igangsættes en såkaldt social børneforanstaltning.

Men lidt under halvdelen af de børn, kommunerne fik grove og gentagne underretninger om i 2015, fik ingen social børneforanstaltning fra kommunen i 2015 eller i 2016.

I 16 kommuner fik under 40 pct. af samme børnegruppe støtte i form af en foranstaltning fra kommunen, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

I alt fik kommunerne grove og gentagne underretninger om 5.900 børn i 2015. 55 pct. af disse børn modtog i løbet af 2015 og 2016 en form for social børneforanstaltning fra kommunen.

- En social børneforanstaltning kan være alt fra en anbringelse uden for hjemmet, til en fast kontaktperson eller nogle samtaler med en kommunal sagsbehandler. Vi ved ikke, hvilke foranstaltninger kommunerne sætter i værk, men vi kan se, at 45 pct. af de børn, der er mindst to underretninger på, hvoraf den ene underretning er i kategorien grov, ikke modtager nogen form for social børneforanstaltning fra kommunerne, siger Birgitte Brøndum, chefkonsulent, Danmarks Statistik.

Hun uddyber over for dknyt, at der med social børneforanstaltning forstås alle anbringelser samt en række forebyggende foranstaltninger efter Serviceloven. Den lovpligtige §50-undersøgelse hører altså ikke med i opgørelsen af sociale børneforanstaltninger – her er udelukkende tale om deciderede ydelser.

En grov underretning dækker over seksuelle eller voldelige overgreb mod børnene, misbrug hos forældre, eller kriminalitet hos forældre. For de 5.900 børn gælder, at kommunerne fik mindst to underretninger om dem i 2015, hvoraf mindst den ene var grov.

Gengangere får oftere støtte
Ser man udelukkende på de 3.260 børn, som kommunerne i 2015 fik flere underretninger om, og hvor mindst den ene af underretningerne specifikt omhandlede voldelige og seksuelle overgreb mod barnet, fik 60 pct. en foranstaltning i løbet af 2015 og 2016.

2.300 af de 3.260 børn har aldrig tidligere i deres liv modtaget støtteforanstaltning og må derfor formodes at være nye og ukendte i det sociale system. Af disse modtog 51 pct. en støttende foranstaltning i løbet af 2015 og 2016.

I alt modtog kommunerne 96.600 underretninger om 58.800 børn i 2015. 40 pct. af dem fik støtte i løbet af 2015 og 2016. For de 19.020 børn, hvor kommunen modtog flere underretninger på barnet i løbet af 2015 fik 52 pct. støtte i løbet af 2015 og 2016. For 5.900 af disse børn var mindst den ene af underretningerne, som nævnt ovenfor, i kategorien grov, og af disse børn modtog 55 pct. støtte gennem en social børneforanstaltning.

- Andelen af børn, der får støtteforanstaltning, er således ikke markant højere for de børn med mindst én grov underretning sammenlignet med alle med flere underretninger. Men andelene er i begge tilfælde væsentligt lavere, end jeg havde forventet, siger Birgitte Brøndum, chefkonsulent, Danmarks Statistik.

Odder, Varde og Struer sætter gerne ind
Andelen af børnene, der fik støtte efter mindst to underretninger i 2015, hvoraf den ene var grov, varierer mellem kommunerne.

I Faxe, Dragør og Fredensborg fik under 30 pct. af børnene en støttende foranstaltning inden udgangen af 2016. I 16 kommuner iværksatte man en foranstaltning til under 40 pct. af de børn, der var modtaget underretninger om.

I Odder, Varde og Struer kommuner var der iværksat en hjælpeforanstaltning til mere end fire ud fem af børnene i slutningen af 2016. I ti kommuner fik mindst 70 pct. af børnene en støttende social foranstaltning fra kommunen i 2015 eller 2016.

- Det er svært at se en klar geografisk tendens i, hvor andelen af børn, der får støtte, er størst og mindst. Der er heller ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem antallet af børn med underretninger og andelen, der får støtte. De kommunale forskelle skyldes altså formodentlig noget andet, siger Birgitte Brøndum, chefkonsulent, Danmarks Statistik.

Sociale børneforanstaltninger
Med sociale børneforanstaltninger menes:

• Alle anbringelser
• Aflastningsophold
• Personlig rådgivning
• Behandling af barnets eller den unges problemer(NY i 2015)
• Fast kontaktperson for den unge alene
• Formidling af praktikophold til unge hos en offentlig eller privat arbejdsgiver
• Tilknytning af koordinator til unge, der er idømt en sanktion
• Ungepålæg
• Fast kontaktperson eller personlig rådgiver for unge over 18 år, som ikke er anbragt men i efterværn
• Personlig rådgiver for den unge i efterværn
• Fast kontaktperson for den unge i efterværn
• Etablering af en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted. Foranstaltningen omfatter unge i alderen 18 til 22 år og forudsætter, at den unge var anbragt uden for hjemmet umiddelbart inden det fyldte 18 år
• Tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til selvstændig tilværelse for den unge
• Fast kontaktperson til unge anbragt uden samtykke frem til det 18. år, som ikke får efterværn i form af døgnophold)
• Tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, på eget værelse, kollegium eller kollegielignende opholdssteder, jf. § 66, nr. 4, støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 19. år. Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter stk. 3, nr. 1.
• Skal sørge for at give unge, som har været anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11, umiddelbart inden det fyldte 18. år får mulighed for at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted kortvarigt, uanset om der iværksættes foranstaltninger efter stk. 3.
• Afholdelse af netværkssamråd når en ung under 18 år er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet. Kommunen skal indkalde den unge, forældremyndighedsindehaveren, eventuelt relevante personer fra netværket og relevante fagpersoner.
• Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser.
• Netværks- eller samtalegrupper.
• Rådgivning om familieplanlægning.
• Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en ungs eller familiens vanskeligheder.
• Økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte
• Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign.
• Udgifter i forbindelse med konsulentbistand efter §11, stk.3 nr. 1)
• Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet
• Familiebehandling
• Etablering af døgnophold for både forældremyndighed, barnet og andre medlemmer af familien
• Etablering af kontaktperson for hele familien
• Støtteperson til forældremyndigheden i forbindelse med barnets anbringelse uden for hjemmet
• Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og pædagogisk støtte
• Økonomisk støtte i henhold til denne paragraf
• Økonomisk støtte til at undgå anbringelse ude for hjemmet eller til at fremskynde hjemgivelse mv.
• Udgifter der kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets anbringelse uden for hjemmet
• Udgifter i forbindelse med prævention
• Forældrepålæg