I otte kommuner har ikke-vestlige indvandrermænd overhalet på jobfronten

I otte kommuner er ikke-vestlige indvandrere kommet i job i så høj grad, at der nu er flere mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund end etnisk danske mænd i job. Det drejer sig om Langeland, Lolland, Morsø, Rebild, Bornholm, Vordingborg, Vesthimmerland og Fanø kommuner. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark.

For bare fem år siden var det ikke tilfældet i nogen af landets kommuner.

- Gruppen af ikke-vestlige indvandrere har desværre tidligere generelt haft en svag arbejdsmarkedstilknytning. Men de seneste år er der sket en ændring, hvor beskæftigelsen for denne gruppe er steget markant, siger seniorøkonom Thomas Gress.

Fra 2014 til 2024 har ikke-vestlige indvandrere haft en større fremgang i beskæftigelsen end andre befolkningsgrupper. Således er andelen af ikke-vestlige indvandrermænd, som er i job, steget fra knap 42 pct. til godt 59,1 pct. En fremgang på 17,1 procentpoint. For ikke-vestlige indvandrerkvinder er de tilsvarende tal 33,4 pct. i 2014 og 48 pct. i 2024 - en stigning på 14,6 procentpoint.  

En afgørende forudsætning

Analysen viser også, at der er flere kommuner, hvor ikke-vestlige indvandrere har været med til at holde hånden under økonomien og sikre virksomhederne arbejdskraft.  

I Thisted, Vesthimmerland og Hjørring trækker ikke-vestlige indvandrere beskæftigelsen op, i en tid hvor folketal og beskæftigelse ellers samlet set går tilbage. For eksempel er beskæftigelsen i Hjørring faldet med 108 fuldtidspersoner fra 2014 til 2024, mens der er kommet 550 ikke-vestlige indvandrere i job.  

- Ikke-vestlig indvandring er i dag en helt afgørende forudsætning for vækst og udvikling i lokalsamfund uden for de større byer, siger Thomas Gress.

Han understreger, at opgaven for kommunerne og for samfundet som helhed nu er at fastholde denne gruppe på arbejdsmarkedet og naturligvis gerne løfte beskæfigelsesgraden yderligere.

Hele analysen kan findes her.

dotn