
IKAST-BRANDE: Ikast-Brande Kommune har i 2012 deltaget i biennalen Socle du Monde arrangeret af kunstmuseet HEART. Kommunen har tradition for at være engageret i både Socle du Monde og andre kunstprojekter.
Ovennævnte kunstprojekt har hen over weekenden givet anledning til megen presseomtale. Det fremstår overordnet, som om byrådet har truffet beslutning om at nedsætte et spirituelt råd – dette er ikke korrekt. Byrådet har givet en bevilling på 100.000 kr. til kunstprojektet Socle du Monde på kunstmuseet HEART.
Først efter beslutningen om at tiltræde projektet Socle du Monde, har kunstmuseet HEART koblet kommunen med kunstnergruppen Wooloo, og som i andre samarbejder med kunstnere, er byrådet ikke involveret i det kunstneriske indhold; kunstnergruppen har fået fuld kunstnerisk frihed.
I det konkrete tilfælde må vi konstatere:
1) at kunstnernes produkt ikke i den offentlige debat har kunnet adskilles fra byrådets konkrete beslutning, det fremstår således i nogle medier som om Ikast-Brande Kommune har truffet beslutning om nedsættelse af et spirituelt råd, hvilket ikke er korrekt.
2) at involveringen af det spirituelle råd rejser for mange kontroversielle spørgsmål og sætter kommunen i et lys, der ikke matcher det omdømme, vi ønsker at have.
I erkendelse af ovenstående afbrydes Kunstnergruppen Wooloos planlagte rådgivning af kommunen via et spirituelt råd.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.