dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Ikke lovligt at forsikre de frivillige

Statsforvaltningen ser ikke tilstrækkeligt med argumenter for at forsikre borgere, der yder frivillige indsatser i kommunerne
22. DEC 2014 12.36

SKANDERBORG / HOLBÆK / HØJE-TAASTRUP: På en forespørgsel fra tre kommuner -  Skanderborg, Høje-Taastrup og Holbæk uafhængigt af hinanden - er Statsforvaltningen i en udtalelse kommet frem til, at det ikke er lovligt for kommuner at tegne ulykkes- og ansvarsforsikringer for personer, der leverer en frivillig indsats i kommunen.

De tre kommuner har bl.a. spurgt til, om det vil være inden for kommunalfuldmagten at tegne den slags forsikring, da de frivillige ellers vil være henvist til deres egne forsikring - hvis de vel og mærke har én.

I sin gennemgang peger Statsforvaltningen bl.a. på, at en forsikring af en frivillig vil være en kommunal økonomisk begunstigelse af den enkelte, som ikke er lovlig efter kommunalfuldmagten.

Ikke forpligtet til samarbejde
Argumentationen går endvidere på, at en kommune ikke har en interesse i form af administrative besparelser ved at tegne ulykkes- eller ansvarsforsikringer for frivillige, da en kommune under alle omstændigheder er forpligtet til at betale erstatning efter de almindelige erstatningsregler, hvis den ellers er ansvarlig.

Kommunerne har begrundet ønsket om at forsikre de frivilige med, at det så ville kunne blive lettere at hverve flere frivillige. Men efter Statsforvaltningens opfattelse er den interesse ikke tilstrækkeligt konkret. Bl.a. fordi en kommune ikke er forpligtet til at samarbejde med frivillige.

Udtalelsen slutter med en konstatering af, at det dermed betyder, at frivillige uden forsikring dermed stilles ringeres ved en skade end personer, der har en forsikring.

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ikke-lovligt-at-forsikre-de-frivillige

GDPR