dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Plejehjem i Randers. (Foto: Ernst van Norde, Polfoto)

Ikke mere noget med 'at se tiden an'

Aalborg Kommune har med en simpel farvekode opnået gode resultater i at forebygge unødige sygehusindlæggelser af ældre på plejehjem
7. MAJ 2015 14.16

AALBORG: Plejehjemmene i Aalborg Komune er begyndt at bruge et nyt redskab til tidlig opsporing på begyndende sygdom hos plejehjemsbeboere, og har kunnet registrere et markant fald i unødige indlæggelser, lyder det fra Ældre- og Handicapforvaltningen.

- Redskabet til de gode resultater er synliggørelsen af både små og store ændringer i borgerens sundhedstilstand og hverdagsliv. Vi har skabt en struktureret og effektiv mødekultur, hvor der både reflekteres og sker faglig udvikling, og samtidig handles på aktuelle problemstillinger og følges målrettet op. Medarbejderne ser ikke tiden an, men handler prompte og koordineret på aktuelle problemstillinger. Vi investerer i forebyggelse og sparer borgeren for unødige lidelser og medarbejderne for tid, siger udviklingssygeplejerske Charlotte Laubek fra Ældre- og Handicapforvaltningen.

Mange indlæggelser kan forebygges, hvis de små tegn på begyndende sygdom opdages tidligt, og personalet straks iværksætter en handleplan for behandling.

På de plejehjem, der i 4. kvartal af 2014 anvendte redskaberne, blev der registreret 10 forebyggelige indlæggelser blandt ca. 400 faste beboere, mens på plejehjem, som ikke anvender opsporingsredskaberne, er der registreret 28 forebyggelige indlæggelser blandt 400 faste beboere i samme periode.

Mere faglighed og tættere samarbejde
Redskabet til tidlig opsporing hedder triagering, og består af et ændringsskema, som tegner et billede af borgerens normale tilstand samt en simpel farvekode (rød, gul og grøn), som indikerer, hvordan borgeren har det i forhold til sin normaltilstand:

  • Grøn - borgeren er i sin normale tilstand
  • Gul - der er én eller flere mindre ændringer i forhold til normaltilstanden 
  • Rød - der er observeret flere, markante ændringer i forhold til normal-tilstanden. 

Værktøjerne anbefales af Sundhedsstyrelsen, og den simple farvekode har vist sig at hjælpe til overblik på triagemøderne, som holdes flere gange ugentligt. Herved forebygges sygdomme såsom blærebetændelse, lungebetændelse, forstoppelse og dehydrering - sygdomme, som i værste fald kan resultere i en sygehusindlæggelse.

Brugen af triage på plejehjemmene har en positiv indvirkning på beboernes sundhedstilstand, og bidrager også til større faglighed samt tættere samarbejde og koordinering mellem medarbejderne på plejehjemmene og i sygeplejen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ikke-mere-noget-med-at-se-tiden-an

GDPR