VORDINGBORG: Med grønne smileyer udstedt henholdsvis den 1. marts og den 7. juni har Arbejdstilsynet nu fastslået, at de indeklimaproblemer, der tidliger har været på Vordingborg Rådhus, er blevet løst, oplyser kommunen.
Indeklimaproblemerne på rådhuset drejede sig om kulde og træk, for høj varme om sommeren, dårlig luft flere steder, støj samt ikke optimal ventilation. Efter at kommunen har investeret 1,3 mio. kr. i blandt andet opsætning af varmetæpper, solafskærmning, tætning af vinduer, isolering, udluftning og i at flytte et køleanlæg til rådhusets tag, er de problemer, som Arbejdstilsynet tidligere har påpeget, blevet løst.
- I en ældre bygning som Vordingborg Rådhus kan det næsten ikke undgås, at der opstår problemer med det fysiske arbejdsmiljø, og der har også været lidt offentlig debat om forholdene. Så nu er jeg glad for, at vi har fået løst de problemer, som Arbejdstilsynet påpegede, at vi havde, siger kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.