Mens indvandrerpigerne rykker frem og indsnævrer gabet op til de danske unge, hænger indvandrerdrengene ifølge Jyllands-Posten fredag fortsat langt bagefter i uddannelsessystemet. Det viser en analyse fra tænketanken Kraka, som har set på andelen af 30-årige, der har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Danske mænd og kvinder ligger på henholdsvis 73 pct. og 80 pct., mens det er under halvdelen - 47 pct. - af de mandlige, ikke-vestlige efterkommere, der har et eksamensbevis at søge job på. De er ellers født i Danmark og har gået i dansk folkeskole. De kvindelige efterkommere lå for 10 år siden på samme niveau som mændene, men er nu oppe på 63 pct. Kristian Thor Jakobsen, forskningschef i Kraka, pointerer, at indvandrerdrengene allerede halter bagefter i folkeskolen, og at mange af dem dropper ud af erhvervsuddannelserne.
- Vi har et problem med at få disse drenge af ikke-vestlig herkomst ordentligt integreret i det danske uddannelsessystem. Det er alvorligt, for uden en uddannelse er det sværere at klare sig på det danske arbejdsmarked, og vi ved, at det medfører en større risiko for at havne på offentlig forsørgelse i længere perioder, siger han.
Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på VIA University College, advarer:
- Der er ved at blive skabt et nyt proletariat af indvandrerdrenge.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.