dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Ingen masseflugt blandt lærere

KORT NYT
10. NOV 2014 10.32

Kun lidt flere lærere end normalt har sagt op samtidig med indførelse af folkeskolereformen. Det viser en gennemgang, som Kommunernes og Regionernes Løndatakontor har foretaget for nyhedsbrevet Momentum, og tallet modtages med præcis de samme modsatrettede reaktioner, som har præget hele debatten om skolereformen. Det skriver Jyllands-Posten.

I KL, som udgiver Momentum, vurderes tallet som positivt og med en vis lettelse, fordi tallet kun ligger et par pct. højere end tidligere år. Danmarks Lærerforening, som i modsætning til KL har været stærkt imod reformen, læser til gengæld tallet med den største bekymring.
- Vi synes bestemt ikke, at der er tale om en lille afgang. Tværtimod er der tale om en stor stigning på 25 pct., og det er da voldsomt, at hver 10. lærer ikke kan se sig selv i jobbet i folkeskolen længere, siger lærernes næstformand, Dorte Lange.
Afgangen blandt lærerne er størst i gruppen over 60 år, og for borgmester Micahel Ziegler (K), der samtidig er kommunernes chefforhandler over for lærerne, er afgangen meget naturlig.

- I hvert fald er der ikke tale om en masseflugt, som nogle ellers frygtede. Det er vel meget naturligt, at ældre medarbejdere overvejer situationen, når der sker store omvæltninger. Hvis de er betænkelige, er det vel meget forståeligt, at de stopper, siger han.

Fakta: Antallet af lærere, der har sagt deres job i folkeskolen op:
10,1 pct. forlod skolen skoleåret 2013-2014.
8,2 pct. forlod skolen i skoleåret 2012-2013.
8,1 pct. forlod skolen i skoleåret 2011-2012.
9,2 pct. forlod skolen i skoleåret 2010-2011.
9 pct. forlod skolen i skoleåret 2009-2010.

Kilde: Momentum og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor

 

pv

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ingen-masseflugt-blandt-laerere

GDPR