
ODENSE: Bombetruslen i Odense mod jobcentret i Vindegade endte mandag eftermiddag uden fund af hverken sprængstoffer eller mistænkte. Opklaringen er her til morgen blevet genoptaget af efterforskerne fra Fyns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet, skriver Fyens Stiftstidende.
Ifølge Jack Pedersen, sekretær på jobcentret i Vindegade, er det et stykke papir i en printer med den skriftlige trussel, ‘There will be a bomb at 2 o'clock' der har udløst alarmen. Både jobcentrets brugere og medarbejdere har adgang til printeren. Fyns Politi vil kun bekræfte, at bombetruslen var skriftlig. At hensyn til den videre efterforskning vil politiet ikke oplyse yderligere om hverken selve bombetruslen eller de næste skridt i sagen.
Papiret blev fundet kl. 13.15, og efterfølgende rykkede både brandvæsen, politi og hærens sprængstofeksperter talstærkt ud. Foruden medarbejderne i jobcentret blev personer i bygninger i nærheden af jobcentret også evakueret til det nærliggende evakueringscenter på Odense Katedralskole. Blandt andet Odense Teater og kommunens By- og Kulturforvaltning blev ryddet for personale.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.