Ingen unge bliver anbragt uden en klar plan

I FADD, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, kan vi rigtig godt lide, at vores område bliver bemærket. Og kommenteret... Det er ikke bare et vilkår, men en forudsætning for, at vi kan blive ved med at holde os skarpe på det, vi skal være gode til: At være det udmøntende led i en lang række af børn og unges, forældres, familiers, sagsbehandleres, embedsmænds, forskeres og politikeres intentioner om at skabe bedre livsvilkår for de mest udsatte børn og unge i Danmark. Vi er den træningsbane, som børnene og de unge har brug for - for at kunne udvikle de kompetencer, der skal gøre dem gode til at spille kamp ude i livet...

Men ind imellem bliver man overasket over, hvad ellers gode og forstandige mennesker lader sig citere for i medierne.

Sagen om Nexus afledte kommentarer fra mange mennesker, herunder fra en juraprofessor, der i skikkelse af Eva Schmidt angiveligt har sagt følgende til DR Nyhederne (17/6):

'Ved at samle alle disse unge, som har problemer med at finde ud af det sammen, så kan det næsten ikke gå andet end galt. Det ville jo være meget bedre, hvis de kunne blive anbragt et sted, hvor der også er normale unge. At de i hvert fald kunne komme ud på uddannelser, i lærerpladser - og opleve unge, de kan spejle sig i. Det de her unge mangler er gode spejlbilleder.'

Paradise Hotel
Det er ikke til at sige med sikkerhed, men jeg tror, at det er længe siden, Eva Schmidt har besøgt en døgninstitution. For det første kunne det være rart med en præcisering af, hvad 'normale unge' er. I en tid, hvor normalitetsbegrebet bliver udfordret på en lang række områder, var det måske klogt - når man nu anvender begrebet - at retningsbestemme præmisserne for, hvem der er normal og unormal. Hvis det verdenshjørne ellers findes.

Peger juraprofessorens normalitetsstandard på ikke-anbragte unge, er blot et enkelt afsnit af 'For lækker til love' eller 'Paradise Hotel' med til at understrege, at en klar skelnen mellem normalt og ikke-normalt ikke handler om, hvorvidt man bor på en døgninstitution eller er behandlingskrævende...

Men det giver vel i virkeligheden mere mening at studere, hvem der reagerer normalt på unormale omstændigheder, og hvilke normalitetskonsekvenser det har for hvem. Og hvad vi så skal kalde det, der kommer ud af det ...

Derudover er der faktisk masser af børn og unge, der samtidig med, at de er anbragt, kommer ud på både uddannelser og lærepladser, hvor de kan opleve ikke-anbragte unge, de kan spejle sig i. Enhver døgninstitution vil vedholdende lede efter, hvor meget og hvor ofte de anbragte børn og unge kan indgå i sammenhænge, hvor de kan møde børn og unge udenfor institutionsmatriklerne.

Ude af sammenhæng
Dette ændrer imidlertid ikke ved, at nogle børn og unge er så udfordrede af manglende skolegang, misbrug, vold og kriminalitet, at de har brug for så megen beskyttelse og angstreduktion, at man er nødt til at passe særligt godt på dem. Herunder at docere deres kontakt med de miljøer, der har været med til at belaste deres muligheder for, at de kunne leve et børne eller -ungdomsliv - uden den særlige viden, uden de særlige forpligtelser, uden den særlige omsorg, som en døgninstitution skal kunne tilbyde og stå på mål for ...

Et andet sted i den samme artikel udtaler også vores i øvrigt gode samarbejdspartner Peter Albæk, formand for Børns Vilkår sig.
'Man risikerer i dag, at de unge bare bliver parkeret på institutioner, i stedet for at man lægger en klar plan for den unge.'

Jeg er mest tilbøjelig til at tro, at han er blevet fejlciteret. Eller som det ofte hedder sig, når meningsdannere skal nuancere en udtalelse: At citatet er taget ud af en sammenhæng.
For jeg er nemlig helt sikker på, at Peter Albæk udmærket godt ved, at ingen unge bliver anbragt uden, at der er lagt en klar plan, hvorfor brug af ordet 'parkering' i bedste fald må betegnes som upassende.

Flere mistrives
Men sådan er der jo så meget: Antallet af anmeldelser af børn og unge, der mistrives, er støt stigende. I Slagelse har ombudsmanden givet de kommunale myndigheder en næse for, at man havde placeret socialt belastede unge på hotel (!).

Og tal fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd (offentliggjort 7/6) viser, at 12.000 danske børn lever under den nye fattigdomsgrænse. Hvilket svarer til, at antallet af fattige børn i Danmark er tredoblet fra 2001 til 2011. Der er nok at tage fat på for en rask ung mand, som man sagde i min barndom. Vi er klar.

Til slut en god nyhed: Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti blev den 21. juni enige om at reformere landets største uddannelse, pædagoguddannelsen.

Vi glæder os over, at helhedsuddannelsen fastholdes, at der fremover uddannes pædagoger, der har et speciale i Social- og specialpædagogik, at der vil være en bedre sammenhæng mellem undervisning og praktik, at den tværfaglige indsats får øget opmærksomhed og at kommende pædagogstuderende får særlig viden om køn og forskellige familieforhold.
Og så ser vi da frem til at byde studerende og nyuddannede velkommen på døgninstitutionerne.

Søren Skjødt, formand for FADD

Foto: Flickr