Inklusion har handlet for meget om excel-ark

BORNHOLM: Regeringens mål om, at 96 pct. af alle danske skolebørn skal inkluderes i folkeskolen, har ikke handlet nok om pædagogik, men i stedet for meget om tal i et excelark. Sådan sagde Rasmus Alenkær, Ph.D. med speciale i pædagogisk psykologi, da dknyt/Kommunen havde inviteret til debat om regeringens inklusionsmål på Folkemødet. 

Han tilføjede, at der i forløbet har manglet nogle trivselsmål og et fokus på at sørge for, at børnene har det godt socialt. 

I debatten deltog også Lars Qvortrup, professor, Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, der har skrevet en bog om inklusion og siddet i referencegruppen til det ekspertudvalg, der netop har offentliggjort en gennemgang af kommunerns inklusionsarbejde.

Han delte opfattelsen af, at inklusion ikke, som det godt kan være tilfældet i nogle kommuner, skal handle om excelark, og opfordrede kommunerne til at sætte fokus på, hvordan det enkelte barn oplever at blive inkluderet. Han understregede dog, at han som udgangspunkt fandt regeringens mål på 96 pct. fornuftigt, og så kaldte han den nationale fremgang fra 94,4 pct. til 95,2 pct. for en succes.

Hvordan gik det Sovjet?
Omvendt havde formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, ikke meget til overs for en målsætning, der kan gøres op i procenter.

- Jeg troede, vi var nået forbi det stadie, hvor man bruger tal for at finde et mål for, hvad man skal nå. Det prøvede man i Sovjetunionen, og det gik som bekendt ikke ret godt, sagde han og påpegede, at det ikke nytter at ændre terminologien i loven, hvis det ikke også ændrer sig i praksis. 

Sammen med næstformand hos Danske Skoleelever, Mads Løjtved Rasmussen, fremhævede han en undersøgelse, de to foreninger sammen har lavet, der viser, at tabu hersker i mange klasser med inklusionsbørn, og at de inkluderede elever trives bedst, når deres klassekammerater er blevet undervist i ADHD og autisme.

Den unge næstformand tilføjede, at når han har besøgt landets skoler for netop at informere i klasserne om inklusion, har han oplevet, at der på trods af en stigende forråelse i tonen blandt børn i almindelighed findes stor tolerance hos de elever, der var behørigt klædt på.

Og tonen og terminologien i kommunerne og samfundet generelt kunne ifølge Lars Qvortrup godt trænge til en opkvalificering.

- Vi skal ikke nødvendigvis tale om inklusion og eksklusion. Inklusionsbørn bliver til nogle lidt underlige nogle, der kommer på tålt ophold hos os andre. Hvis man i stedet taler om, at skoler skal have nogle inkluderende egenskaber og et inkluderende miljø, vil det være en meget bedre løsning, var hans opfordring.