dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Interkulturelle sundhedskoordinatorer på arbejde

Bedre selvvurderet helbred og fysisk funktionsevne efter sundhedsindsats med udgangspunkt i etniske minoritetsborgeres fremtidsfortællinger

MIDTJYLLAND: Det viser et treårigt udviklingsprojekt 'Interkulturel Sundhedsfremme & Rehabilitering', der har arbejdet med ny metode til at forbedre etniske minoritetsborgeres sundhed. Projektet er et samarbejde mellem Holstebro, Aarhus, Randers, Horsens og Herning kommuner og CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, oplyser CFK.

Projektet demonstrerer, at det gør en forskel, når man skaber forløb, hvor borgeren i højere grad er med til at prioritere og udvikle sin egen handleplan for en bedre sundhed.
- Grundidéen i projektet er at arbejde med udgangspunkt i den enkelte borgers fremtidsfortælling. Han eller hun skal selv være med til at prioritere, hvor skoen trykker mest, og hvor det er realistisk at skabe en forandring, fortæller projektleder Morten Deleuran Terkildsen fra CFK i Region Midtjylland, som har gennemført projektet i tæt samarbejde med særlige interkulturelle sundhedskoordinatorer i kommunerne.

Koordinatoren spiller en vital rolle, når fremtidsfortællingen skal omsættes til konkrete sundhedsmæssige handlinger:
- Vi arbejder med de små skridts model. For en kvinde, der drømmer om at tabe sig, så hun kan være aktiv sammen med børnene, kan sundhedsinterventionen fx være at stå af bussen et par stoppesteder, før hun plejer og gå det sidste stykke, fortæller Kirsten Bugge, interkulturel sundhedskoordinator i Randers. Hun tilføjer:
- Kunsten er at møde borgeren som en ligeværdig samarbejdspartner og at hjælpe hende med at styrke sin evne til at mestre livet og tage ansvar for egen sundhed.

Nogle borgere har også brug for hjælp til at finde vej i det danske samfund, så de kan rydde personlige udfordringer af vejen og skabe overskud til at fokusere på sundhed.

- For borgeren smelter sociale, økonomiske, arbejdsmæssige og sundhedsmæssige problemer sammen. Derfor er der et markant behov for en helhedsorienteret indsats, der går på tværs af både sundhedsvæsenet og de forskellige kommunale områder, siger Morten Deleuran Terkildsen.

183 borgere har deltaget i projektet, som er finansieret af Helsefonden og Forebyggelsesfonden.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/interkulturelle-sundhedskoordinatorer-paa-arbejde

GDPR