KØBENHAVN: Konsulent- og softwarevirksomheden Visma DataLøn og ProLøn a/s tilbyder nu i et samarbejde med Københavns Erhvervshus et fem ugers specielt tilrettelagt kursus i lønadministration og personalejura. Forløbet skal give ledige de ekstra kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger i deres løn- og økonomiafdelinger, lyder det fra firmaet.
I det nye uddannelsesforløb kan ledige lære at processe lønsedler i DataLøn og ProLøns softwaresystemer samtidig med, at de får indblik i den personalejura, der knytter sig til lønadministration.
Første gruppe af kursister har færdiggjort forløbet på Vismas hovedkontor i Carlsbergsbyen med det resultat, at ud af de 24 ledige, der startede forløbet, har 19 bestået. Blandt de øvrige fik fire personer job undervejs – og to af dem fik lønrelaterede job. Visma DataLøn forventer at starte næste forløb umiddelbart efter sommerferien.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.