
Jann Sjursen stopper for formand for Rådet for Socialt Udsatte på grund af intern uenighed. Det oplyser rådet i en pressemeddelelse, da 'Uenigheder i rådet gør, at det ikke giver mening for mig at fortsætte som formand', lyder det.
- Jeg stopper med stor taknemmelighed over det, jeg sammen med rådsmedlemmer og medarbejdere i sekretariatet har fået lov til at arbejde med, siger Sjursen, der har været formand siden 2010, i en pressemeddelelse.
Rådets medlemmer er politisk udpeget. De øvrige medlemmer har på grund af Sjursens stop stillet deres mandater til rådighed, 'så ministeren kan sammensætte et nyt råd med henblik på, at socialt udsatte også fremover vil have et stærkt talerør og ministeren et godt rådgivende råd at støtte sig på', lyder det i pressemeddelelsen.
Indtil der er udpeget et nyt råd, vil næstformand Christina Strauss være fungerende formand. Jann Sjursen er også formand for Folkemødet på Bornholm.
Ritzau / ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.