AABENRAA: Det kan være svært at koncentrere sig og holde fokus, når kroppen er fyldt med uro, og tankerne flyver afsted. Derfor forsøger jobcenteret i Aabenraa Kommune nu at hjælpe borgere mellem 18 og 30 år med ADHD med et særligt kursus, hvor de får hjælp til at lære at leve med sygdommen, skriver DR Syd.
- De vil blandt andet lære noget om konflikthåndtering, hvad der kan hjælpe dem med den motoriske uro, de ofte har og deres temperament og humørsvingninger. De vil også få hjælp til noget hukommelsestræning og hjælp til læse- og skrivevanskeligheder, siger Tine Frederiksen, fagkoordinator på jobcenteret i Aabenraa
Antallet af voksne i alderen 20-64 år i Region Syddanmark, der får ADHD-medicin er femdoblet over de seneste seks år, viser tal fra Statens Serum Institut. Målet med kurset er at klæde de ADHD-ramte på til arbejdsmarkedet. Tine Frederiksen forklarer, at det kræver ekstra hjælp at overvinde sine problemer,når man kæmper med humørsvingninger, rastløshed og koncentrationsbesvær, hvis man skal have en chance på arbejdsmarkedet.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.