
KØBENHAVN / AARHUS: Virksomhedsnetværk for socialt ansvar (Vinsa) er lagt sammen med CABI - Center For Aktiv BeskæftigelsesIndsats under navnet Cabi. Samtidig knyttes VirksomhedsForum for Socialt Ansvar (VFSA) tæt til som partner, oplyser Cabi.
Formålet er at skabe de bedste forudsætninger for, at mennesker med en nedsat arbejdsevne har en fremtid på arbejdsmarkedet, forklarer Mette Rønnau, der var direktør for det gamle CABI og også er det for den nye organisation:
- Jobcentre og virksomheder skal sammen udvikle metoder til stadigt mere effektivt at fastholde medarbejdere og indsluse dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Det er samfundsmæssigt en afgørende opgave, og den kan ikke løses uden at inddrage begge parter, siger hun.
Det nye ved det nye Cabi er, at koblingen mellem jobcentre og virksomheder vil blive markant styrket. Og det vil kunne mærkes i netværk, projekter og formidling. Men ikke alt ændres. Det er fortsat udvikling, systematisering og formidling af best practice, redskaber, viden, metoder samt netværk, som er i højsædet hos Cabi. Viden om, hvad der virker, når medarbejdere skal fastholdes, og udsatte ledige skal i job. Og netværk, der samler virksomheder og jobcentre, sammen og hver for sig, om at dele erfaringer og udvikle indsatsen.
bi
Fakta
- Det nye Cabi er resultatet af, at virksomhedsnetværket Vinsa er lagt sammen med viden- og formidlingscentret CABI
- Formålet med sammenlægningen er at styrke sammenhængen mellem virksomheder og jobcentre
- Cabi vil fremover både have kontor i Aarhus og i København
- Cabi får status af selvejende institution. Cabi modtager en bevilling fra finansloven til at løfte en almen formidlingsforpligtelse og til at igangsætte projekter med udviklingspotentiale. Derudover skal Cabi generere indtægter på markedsvilkår.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.