SYDDANMARK: Det mener flere sygehusdirektører på Fyn og i Sydjylland i kølvandet på en meget stramt budgetaftale for 2015, der forventes at føre til nedlæggelse af op mod 150 stillinger på sygehusene i Region Syddanmark. Det skriver Fyens Stiftstidende.
Jobgarantien, som groft sagt betyder, at de ansatte i Syddanmark er sikret et arbejde et sted i regionen, hvis sygehusene samlet set overholder deres budgetter, har ellers været spændt ud som et sikkerhedsnet for medarbejdere siden 2010.
Men med regionens budgetaftale for næste år, der indeholder besparelser på 420 millioner kroner, er økonomien nu så stram, at det ikke længere giver mening at holde fast i en jobgaranti, lyder det fra sygehusdirektørerne i en række høringssvar på budgetaftalen.
- Jobgarantien er oprettet under helt andre økonomiske forudsætninger end dem, der nu tegner sig, skriver Jane Kraglund, administrerende direktør for Odense Universitetshospital.
Bekymring
I høringssvaret fra Sygehus Lillebælt i Trekantområdet, advarer direktør Niels Nørgaard Pedersen mod, at jobgarantien kan ende som en 'pseudo-garanti, som hverken patienterne, den enkelte medarbejder, afdelingerne eller kolleger er tjent med'.
Regionens sundhedsdirektør Jens Elkjær er grundlæggende enig med sygehusene i, at det er på tide med et opgør med garantien. Hos sygeplejerskerne bliver opgøret med jobgarantien mødt med bekymring:
- Mange sygesplejersker har haft gavn af garantien, som har sikret dem mod arbejdsløshed, når sygehusafdelinger er blevet lukket eller lagt sammen med andre afdelinger, siger Line Gessø Hansen, 1. næstformand for Dansk Sygeplejeråd i Syddanmark.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.