dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Journalistforbundet og KL indgår overenskomst

KORT NYT
8. JUN 2015 9.31

Dansk Journalistforbund er blevet enig med KL om en ny overenskomst for de knap 200 journalister og kommunikatører ansat i kommunerne. Den nye overenskomst er gældende for perioden 2015-2018, hvor der igen forhandles offentlige overenskomster.

Overenskomsten er aftalt inden for rammerne af Forhandlingsfællesskabets forlig med en forventet samlet økonomisk ramme på 6,47 %. Fornyelsen medfører generelle lønstigninger til alle journalister på forventeligt i alt 5,42 % i den treårige periode. Når rammen og dermed lønstigningerne er angivet som forventelige, skyldes det at dele af reguleringerne ligger i den såkaldte reguleringsordning, der sikrer en lønudvikling på linje med det private arbejdsmarked.

Foruden de konkret aftalte lønstigninger i perioden forventes udmøntet en såkaldt reststigning på 0,6 pct. gennem den lokale løndannelse, da retten til mindst én årlig lønforhandling er bibeholdt. Desuden er det aftalt, at pensionsbidraget forhøjes til 18,98 pct. pr. 1. april 2016. Forhandlingsresultatet vil nu blive behandlet i fagforeningens hovedbestyrelse, hvorefter det sendes til urafstemning blandt medlemmer med ansættelse i kommunerne.

rp


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/journalistforbundet-og-kl-indgaar-overenskomst

GDPR