
FREDERICIA: Fredericia Kommune har nu indgået aftale om køb af Bülows Kaserne. Handlen er imidlertid betinget af, at Udlændingestyrelsen kan leje kasernen frem til udgangen af 2015 på en midlertidig kontrakt uden mulighed for forlængelse. Derefter overtager kommunen kasernen.
Da Udlændingestyrelsen som statslig myndighed har forrang til at købe kasernen
og gjort det klart, at de ville benytte denne mulighed, hvis ikke de kunne opnå en aftale om et lejemål, må Fredericia Kommune leve med, at et køb af kasernen hænger uløseligt sammen med en midlertidig lejeaftale med Udlændingestyrelsen.
- Hvis vi skal realisere drømmen om at skabe et uddannelsescampus på
kasernen, så må vi indgå dette kompromis, der gør, at vi kan komme i gang om
godt et år. Alternativet var, at Udlændingestyrelsen havde købt kasernen for
næsen af os, siger borgmester Jacob Bjerregaard (S).
Lejeaftale gør kaserne billigere
Der er dog også positive konsekvenser af den aftale, som kommunen har lavet med Udlændingestyrelsen. Købet af kasernen koster kommunen 32 mio. kr., men samtidig indbringer lejeaftalen omkring 7 mio. kr. i lejeindtægter. Kasernen skal overdrages til kommunen senest d. 31. december 2015 i samme stand, som da den blev modtaget.
- Vi havde hellere set en anden placering af et midlertidigt asylcenter, så
vi kunne komme i gang med at opbygge et uddannelsescampusmiljø fra starten
af 2015. Nu tager vi til gengæld et ekstra ansvar i det næste års tid, og det skal vi naturligvis have det bedste ud af, siger Jacob Bjerregaard.
Handlen forventes godkendt af Folketingets Finansudvalg snarest, og
Udlændingestyrelsen tager kasernen i brug hurtigst muligt.
jsb
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.