dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Københavnsk succes med at få misbrugere og psykisk syge i job

Med et nyt program i Københavns Kommune er psykisk sygdom og misbrugsproblemer ikke en hindring for at komme i uddannelse eller job.
28. DEC 2018 11.32

KØBENHAVN: Op mod 62 pct. af de borgere med en psykisk sygdom eller misbrugsproblemer, som har deltaget i et særligt program i Københavns Kommune, kommer i uddannelse eller job. Programmet hedder IPS - Individuelt Planlagt job med Støtte - og har ifølge kommunen fået 216 af 347 deltagere med psykisk sygdom i job eller uddannelse og 25 pct. af de 127 deltagere med misbrugsproblem.

Deltagerne i programmet er blandt andet misbrugere eller har en alvorlig psykisk sygdom som skizofreni, bipolar lidelse eller depression.

I praksis går det ud på, at sagsbehandlere og kontaktpersoner hjælper borgeren med at finde og nå sit mål. Det kan være alt fra at skrive ansøgninger til at deltage i en jobsamtale, og ifølge Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) viser det, at 'hvor der er vilje er der vej'.

– Psykisk sygdom og misbrug er heldigvis ikke ensbetydende med, at man ikke kan klare et arbejde. Et arbejde eller en uddannelse giver struktur i hverdagen og mulighed for at være en del af et fællesskab. Det kan også give den enkelte mere værdighed, større selvbestemmelse og gøre oplevelsen af være stigmatiseret mindre, siger hun.

Som en del af IPS-programmet deltager borgerne også i behandling for deres psykiske lidelser eller misbrug, og det er med til at ruste dem til at træde ud på arbejdsmarkedet eller i studielivet. De deltager i ansøgningsprocesser på lige fod med andre blot med støtte.

ibs

Fakta:

IPS bygger på 7 principper

  • Ingen eksklusion – alle med lyst til at deltage er velkomne
  • IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling
  • Målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked eller uddannelse på almindelige vilkår
  • Vejledning om sociale ydelser og arbejde er vigtigt
  • Jobsøgning starter hurtigt, efter borgeren er begyndt i programmet
  • Støtten under beskæftigelse varer så længe, der er behov for det
  • Indsatsen er baseret på deltagerens egne præferencer og valg

Københavns Kommune samarbejder med Region Hovedstaden Psykiatri om IPS for psykisk syge ledige.

I IPS misbrug samarbejder Københavns Kommunes Beskæftigelse- og Integrationsforvaltning og Socialforvaltning, som har ansvar for misbrugsbehandlingen.

Fra 2012-2015 var IPS-projektet i København finansieret af midler fra et forskningsprojekt, som har undersøgt IPS-indsatsen i Danmark.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kbenhavnsk-succes-med-at-f-misbrugere-og-psykisk-syge-i-job

GDPR