dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Kirkens Korshærs råd om sort arbejde: En skævert

Socialminister Mai Mercado (K) har forlangt en redegørelse, efter at medarbejdere i Kirkens Korshær er afsløret i at råde illegale indvandrere til at tage sort arbejde

'En skævert af de helt store' kalder socialminister Mai Mercado (K) den rådgivning om at finde sort arbejde, som medarbejdere i Kirkens Korhær i en tv-dokumentar afsløres i at give til illegale indvandrere. Hun forlanger nu en redegørelse fra organisationen, der får økonomisk støtte fra blandt andre Socialministeriet.

- For det første skal mennesker, der opholder sig illegalt i landet, slet ikke være her. For det andet skal de på ingen måde opfordres til at lave sort arbejde, siger Mai Mercado, der vil nærstudere redegørelsen, men i øvrigt ikke har indtryk af, at der er tale om 'en systematisk underløbning af lovgivningen', siger hun til Ritzau.

Kirkens Korshær har også selv reageret på oplysningerne, der stammer fra TV2-dokumentaren 'Illegal i Danmark'. Klip fra dokumentaren viser via optagelser med skjult kamera, hvordan tre af organisationens medarbejdere giver mere eller mindre udtrykkelig vejledning om mulighederne på det sorte arbejdsmarked, og alle tre har i den anledning fået en advarsel, oplyser Kirkens Korshær.

- Straks vi blev bekendt med det i slutningen af februar, tog vi fat i at forbedre kvaliteten. Vi har indskærpet tydeligt, at Kirkens Korshær tager afstand fra sort arbejde. Det er farligt for personen og undergravende for samfundet, siger Kirkens Korshærs chef Helle Christiansen til TV2.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kirkens-korshaers-rad-om-sort-arbejde-en-skaevert

GDPR