dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

KL afviser FOA's lønkrav

OK13 Derimod kan KTO roligt regne med, at reguleringsordningen får lov at leve videre
KORT NYT
6. DEC 2012 14.52

KTOs eneste fælles lønkrav – en bevarelse af reguleringsordenen – bliver ikke nogen slagmark. Overfor FOA's hjemmeside erklærer KL's topforhandler, borgmester Michael Ziegler (K), at KL ikke har nogen ønsker om at få ordningen væk. Ordningen sørger for, at udviklingen i de private og de offentlige lønninger ikke løber fra hinanden.

Til gengæld møder FOA ingen imødekommenhed på punktet om forholdsmæssig mere i lønstigning til de lavest lønnede. Det var det spørgsmål, der splittede organisationerne i KTO, fordi de to LO-forbund, FOA og 3F stod alene med ønsket om, at KTO skulle kræve mere i kroner og ører til gunst for de laveste lønnede, mens de øvrige ønskede en procentvis lønstigning for alle – uanset lønniveau.

- Vores udgangspunkt er, at der ikke skal ske nogen skævdeling mellem faggrupperne, siger Michael Ziegler til FOA's hjemmeside, og afviser dermed at imødekomme FOA's krav om mest til de dårligst lønnede.

mou

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kl-afviser-foa-s-loenkrav

GDPR