

AALBORG: På KL's sociale temamøde udsendte formanden en stærk appel til regeringen gennem en direkte henvendelse til social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S), som var tilstede:
- Jeg vil indtrængende opfordre regeringen til, at den støtter kommunerne, når vi nu flytter fokus i socialpolitiken, sagde Erik Nielsen (S).
KL's socialpolitiske udspil bygger på den grundtanke, at borgerne i højere grad skal behandles forskelligt, selvom de måtte have samme problemer, fordi nogle har ressourcer nok til at klare sig selv med mindre hjælp.
Karen Hækkerup lovede at bakke op:
- Jeg modtager mange borgerhenvendelser, og mange spørger om, hvad de har ret til og, hvad de kan regne med at modtage af hjælp, og så må vi, sige, at kommunerne må have lov til at lave lokale løsninger, bare de holder sig inden for serviceloven. Det kan ikke nytte noget, at jeg kommer rundt til alle kommuner, hver gang jeg får en klage, sagde ministeren.
KL's udspil rummer ifølge Erik Nielsen en grundlæggende forandring:
- Den store forandring består i, at vi skal have mod til at gå ud og sige, at vi i virkeligheden har fanget for mange i sikkerhedsnettet. Vi har været gode til at holde folk fast i hjælp, og vi kan se på resultaterne fra hverdagsrehabiliteringen, at folk gerne vil selv. Det er den udvikling, vi skal fortsætte, og det er rigtig vigtigt, at vi tør tage den debat.
Karen Hækkerup mente også, at de ændringer, kommunerne lægger op til, kræver politisk mod. Hun fremhævede også, at det kommer til at det kræver stærk politik opmærksomhed at gennemføre så gennemgribende ændringer:
- Det er svært at vende skuden og ændre en kultur i en kommune. Fra man får ideen og politisk beslutter det, til man får medarbejderen med, er der en stykke vej,
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.