En succesrig indsats med kurser til kommunalt ansatte med vanskeligheder i dansk, matematik og it skal udbredes fra de hidtidige 15 kommuner til hele landet. Kurserne under titlen 'Bedre til ord, tal og it' finder sted i regi af KL, FOA og 3F.
- Det er afgørende for kvaliteten i den kommunale opgaveløsning, at medarbejderne har de grundlæggende færdigheder i dansk, matematik og it på plads. Det betyder ikke blot, at de kan klare flere opgaver i dagligdagen - de hidtidige erfaringer med denne særlige indsats er også, at det gavner de ansattes generelle trivsel og mod på videreuddannelse og nye opgaver, siger formanden for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Høje Taastrup-borgmester Michael Ziegler (K).
Udbredelsen af projektet betyder, at kommunale medarbejdere på FOA- og 3F-områderne kan komme på kursus i grundlæggende færdigheder i læsning, stavning, regning og it, hvis de har behov for det, og at arbejdspladsen samtidig får et væsentligt tilskud til dækning af vikarudgifter fra Den Kommunale Kompetencefond.
Kompetencefonden blev etableret af KL og en række fagforbund på det kommunale område i forbindelse med OK13, og den enkelte arbejdsplads eller kommune skal tilmelde sig i forbindelse med kurserne.
Indtil nu har cirka 3.000 kommunalt anatte deltaget i kurser under projektet.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.