dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

KL glæder sig over bred aftale om kommunalreform

DEBAT Men stærkt uheldigt, at råstofindvinding og deponering flyttes fra kommunerne til regionerne
27. JUN 2013 11.41

KL noterer med tilfredshed, at alle Folketingets partier er nået til enighed om mindre justeringer af kommunalreformen. KL frygter dog for miljøkonsekvenserne af, at opgaver vedrørende råstofindvinding og deponier overtages af regionerne.

Vi har længe efterspurgt klarhed om, hvilke ændringer i den nuværende opgavefordeling der vil blive gennemført. Det er meget fint, at evalueringen nu er afsluttet, og at opgavefordelingen i al væsentlighed fastholdes uændret.

De aftalte justeringer skal holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer. Man må derfor afstemme forventningerne i forhold til kommunernes økonomiske forudsætninger.
De mindre ændringer, der nu er vedtaget, giver i det store og hele meget god mening. Det er fx udmærket med en national koordinering for de højt specialiserede sociale tilbud og en styrket monitoreringsindsats på genoptræningsområdet.

Det er til gengæld stærkt uheldigt, at opgaver vedrørende råstofindvinding og deponier nu bliver flyttet fra kommunerne. Det er ærgerligt, at regeringen og Folketingets partier på dette område har valgt en anden tilgang, end når det gælder andre dele af kommunalreformen, for det er alene kommunerne, som kan anlægge et helhedssyn og tænke lokale hensyn til miljø, natur, grundvand osv. sammen med fx gravetilladelser. Jeg frygter derfor for miljøkonsekvenserne af, at disse opgaver nu skal overtages af regionerne.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kl-glaeder-sig-over-bred-aftale-om-kommunalreform

GDPR